Socialisering er en vigtig faktor
En af de første ting du skal tænke på med en Golden Retriever, såvel som alle andre hunderacer er, at den skal socialiseret og miljøtrænes. To ting der i mange tilfælde hænger tæt sammen. At give den rette socialisering af din hvalp eller nye hund, er essentiel for den fremtidige træning og opdragelse for alle andre aktiviteter end dem der foregår indenfor hjemmets fire mure. Du kan ikke undgå at skulle ud af døren med din hund, da den ikke egner sig til blot at blive i haven eksempelvis og skal luftes, aktiveres fysisk og oplevelse verden ved brug af sine skærpede sanser for at være vel tilpas.
Den rette socialisering af en Golden Retriever
At komme ud og opleve verden, forskellige situationer og også møde andre artsfæller, mennesker og dyr er en vigtig faktor som en del af din opdragelse af hunden. Hvis ikke den ved hvordan den skal håndtere f.eks. andre hunde, eller en kat der løber over vejen med mere, så bliver det svært at gå en tur for at blive luftet, uden at hunden rykker frem og tilbage af nysgerrighed eller alternativt kryber mellem benene på dig fra tid til anden, fordi den ganske enkelt er usikker på den uvante handling.
Du bør starte socialiseringen så tidligt som muligt, sørge for at møde andre hunde og komme ud i nye uvante situationer, mens hundens hjerne er mest modtagelig overfor ny indlæring.
Først skal du træne at have kontakt med din hvalp;
- Find de bedste godbidder eller største belønning frem og hav dem altid klar
- Når hunden viser kontakt til dig, skal den roses og have en belønning - hver gang!
Dernæst vil den hurtigt lære, at det er spændende at vise dig opmærksomhed og at det udløser gode godbidder eller anden fed belønning.
Du kan eventuelt sætte en kommando på hundens kontakt, så den fremadrettet ved hvad du ønsker af den, når lige præcis denne kommando bliver sagt højt.
Derfra er det blot at komme afsted med kontakttræningen i nye og mere udfordrende omgivelser. Du kan med fordel starte i haven, hvor der er rigeligt med dufte, lyde og måske endda andre dyrearter der kan have stor interesse. Når din Golden Retriever har overskuddet til at holde kontakten med dig i haven, frem for omgivelserne, så kan du øge sværhedsgraden og eventuelt gå på gaden, i skoven eller andre steder som du syntes er passende og tilstrækkeligt udfordrende, men ej heller for svært for din Golden Retriever at modstå. Til sidst er det tid til at møde andre hunde, når dig og din hund har styr på kontakten.
At have kontakt er porten til fremtidig opdragelse
Det at du kan have kontakt med din hund, at den eventuelt selv søger den, eller at du med kommando kan fortælle at det er kontakt til dig du ønsker, så er du allerede meget langt i den træning der skal skabe grundlag for en god opdragelse. Uden evnen til kontakt vil det være uhyre svært at komme meget videre, da der altid vil være forstyrrelse og manglende evne til at fastholde træningen og dermed også indlære meningen med det hele og dine ønsker for resultatet.
Den rette aktivering er vigtigt for opdragelsen
En af de ting der er særligt vigtigt for at den træning du har sammen med hunden også skal give pote er, at den kan finde ro og være aktivt lyttende i de signaler du giver. En hund skal ikke have problemer med at være rolig og tilpas, lyttende på omgivelser og kunne tilpasse sig, så længe der er undergået den rette mentale og fysiske aktivering.
En Golden Retriever er en hund der er bygget til fart og som har brug for en vis mængde fysisk aktivering i løbet af dagen. Den skal gerne have en stor have at boltre sig i, hvor der er rig mulighed for leg med familiemedlemmerne, eller som alternativ have flere længere gåture på en dag, hvor der eventuelt også er mulighed for at løbe frit. Yderligere er det en hund af race, som tidligere har været hyppigt anvendt til jagt. Den er klog og har skærpede sanser, som den med fordel kan benytte i hverdagen også selvom der her kun er tale om en familiehund. At skulle bruge hovedet, snuse i jorden og måske endda også hente ting til familiemedlemmerne er derfor en del af hunden natur og skal være en del af dagligdagen for at den kan have det godt.
Er du i tvivl om hvad der er den rette træning til opdragelse?
Har du ikke selv den større hundeerfaring, eller vil du blot blive bedre til det der med opdragelse, så er der rige muligheder for at styrke både dig og din hund på lige præcis dette felt. Hundetræning er noget både hvalpe og ældre voksne hunde kan komme til. Her er der fokus på træning med forstyrrelser fra omgivelserne og lydighed og opdragelse er en naturlig del af det du vil kunne få med hjem fra hundetræningen.
Her vil der være en ekspert til stede, som også kender til forholdende for lige præcis en Golden Retriever og hvordan denne indlærer bedst og dermed også opnår den bedste opdragelse. En hundetræner på et lydighedshold eksempelvis, vil kunne styrke både dine egenskaber og viden indenfor træningen, men mest af alt tilpasse det sådan, at der kommer gode råd og erfaringer videre til lige præcis det forhold som du har mellem dig og din hund.